Vi har madordning og tilbyder mad til alle børnenes måltider. Fordi vi har åbent døgnet rundt, serverer vi både morgenmad, frokost og aftensmad - og alle måltider derimellem.
Vi serverer varieret mad med masser af smag og bestræber os på at have en høj økologiprocent. Derudover følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mad til børn.
Pædagogikken i måltidet
Når vi spiser, sidder vi i små grupper med faste pladser. På den måde bliver måltidet både en rolig og tryg oplevelse, hvor vi kan arbejde med børnenes relationer, madmod og selvhjulpenhed.
Børnene hjælper både med at hente maden, dække bordene, øse op på deres tallerken og rydde op igen, når vi har spist.